De fleste fysiske butikker har stille timer. Nogle holder endda lukket om formiddagen for at holde bemandingen nede. Samtidig researcher kunder om aftenen, i sofaen, på mobilen. Spørgsmålet er ikke, om de gør det – men hvordan du møder dem, når døren er låst.
Jeg arbejder med butikker, hvor køb begynder med oplevelse og rådgivning. Her er en klassisk webshop ikke altid svaret. Kunden vil se helheder, farver, materialer og lys – i et miljø, der ligner virkeligheden.
Uden webshop
Når der ikke er en kurv, skal næste skridt være noget andet end “køb nu”. I den digitale rundtur kan besøgende foretage sig følgende:
- Åbne produktinformation og datablade
- Gemme favoritter til senere
- Booke personlig rådgivning direkte i kalenderen
- Anmode om et uforpligtende tilbud
Med webshop
Har du allerede en webshop, bliver den digitale rundtur en bro mellem inspiration og køb. Hotspots peger direkte ind på de relevante produktsider, så overgangen føles naturlig: først oplevelsen i rummet, dernæst den konkrete variant – og så et klik til kurven.
Et konkret eksempel: Light-Point
I Light-Point Copenhagen har vi scannet hele butikkens udstilling, så man kan bevæge sig gennem rummet, zoome ind på detaljer og opleve lys i kontekst.
Showroom oplevelse flyttet online med 3D scanning.
Oplev det selv her:
• Se den rene 3D-rundtur (Matterport)
• Se butikken med MPskin-navigation og hotspots
Hvem har gavn af det?
Metoden er ideel til brancher, hvor kunderne beslutter sig på baggrund af en visuel oplevelse:
- Designbelysning og audiofil hi-fi
- Gallerier, keramikstudier og glaskunst
- Guldsmede og urforretninger (limited editions)
- Læder- og taskeateliers
Vil du vide, hvad en digital butik koster?
Se vores priser herFra idé til drift
Forløbet er enkelt. Vi scanner ofte uden for åbningstid, så det ikke forstyrrer driften. Derefter opsættes navigation og eventuelle guidede spor som “sæson” eller “nyheder”. Du får adgang til statistik, så du kan følge med i, hvor mange der besøger din butik online.